ST-Bilklargøring
Handelsbetingelser
Handelsbetingelser – Mobil bilpleje
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem ST-Bilklargøring, CVR-nr 45082393, og kunden vedrørende mobil indvendig og udvendig bilrengøring (detailing), som udføres på kundens adresse eller anden aftalt lokation på Nordsjælland & Storkøbenhavn. Ved booking accepterer kunden automatisk disse vilkår.
Vi tilbyder professionel mobil bilpleje som beskrevet på vores hjemmeside. Ydelsens omfang afhænger af den valgte servicepakke samt eventuelle tilkøb. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv moms, medmindre andet er oplyst. Booking foretages via vores hjemmeside, og betaling sker online ved booking, medmindre andet er aftalt.
Kunden er ansvarlig for at sikre, at bilen er tilgængelig på det aftalte tidspunkt, og at vi har uhindret adgang til bilen for at kunne udføre arbejdet. Kunden accepterer samtidig, at vi under udførelsen af arbejdet må benytte kundens vand- og strømforsyning, medmindre andet er aftalt på forhånd. Kunden skal informere om særlige forhold, herunder sarte overflader, eksisterende skader eller eftermonteret udstyr. Bilen skal være ryddet for personlige ejendele i rimeligt omfang inden opstart.
Aflysning eller ændring af en booking skal ske senest 24 timer før det aftalte tidspunkt. Ved aflysning senere end 24 timer før forbeholder vi os retten til at opkræve op til 50 % af prisen. Ved udeblivelse uden forudgående aflysning opkræves 100 % af prisen.
Ved kraftigt regnvejr, frost, storm eller andre vejr- eller arbejdsforhold, der gør udførelse af arbejdet umuligt eller uforsvarligt, forbeholder vi os retten til at flytte aftalen til et andet tidspunkt eller aflyse uden omkostninger for kunden.
Vi er ansvarsforsikret og dækker dokumenterede skader, som direkte er forårsaget af os under udførelsen af arbejdet. Vi hæfter ikke for eksisterende skader, ridser, stenslag, slitage, skjulte fejl, tidligere reparationer eller skader på løs, defekt eller eftermonteret elektronik og interiør. Eventuelle skader skal påtales umiddelbart efter endt arbejde for at kunne behandles.
Resultatet af bilplejen afhænger af bilens stand ved opstart. Vi kan ikke garantere fuldstændig fjernelse af dybe ridser, permanente pletter, misfarvninger eller slitage.
Eventuelle reklamationer skal fremsendes skriftligt senest 24 timer efter udført service. Vi forbeholder os retten til at udbedre eventuelle fejl, før der kan komme tale om refundering.
Personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR) og anvendes udelukkende til booking, betaling og kundekommunikation.
Alle aftaler er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister afgøres ved danske domstole.